Skrevet af unghesteejer Pernille, som i en uge var medbåde i stalden og på ridebanen hos Rockthepony, for at få lov til at se hvordan det hele foregår, når hestene trænes.
“Min vej ind i Rocktheponys maskinrum begyndte efter, at min unghest smed mig af med en sådan kraft, at jeg kunne se ind i nabokommunen mens jeg hang i luften.
Da min krop ramte jorden forstuvede jeg min ankel og min stolthed. Min søde unghest som var tilredet, i øvrigt helt uproblematisk, hos Anne havde lige sendt mig til tælling.
Min ankel og min stolthed kom sig og med Annes (og gode venners) hjælp kom jeg også på ryggen af min hest igen.
Oplevelsen ved at fejle og forstue både det ene og det andet, efterlod mig med et ønske om at dygtiggøre mig ud i hesteforståelse og udvide værktøjerne i min striglekasse.
Sådan gik det til, at jeg lagde min sygeplejeuniform på hylden i en uge for at trække i staldstøvlerne hos Rockthepony.
Anne bød mig uden tøven indenfor i hendes stald og gav mig mulighed for at kigge, spørge, prøve alle tandhjul og bolte der udgør Rocktheponys maskineri.
Jeg mødte unge heste, gamle heste, erfarne heste, heste med bagage og dem der havde sind og krop både med sig og imod sig. Anne smurte tungebåndet og fortalte om alle sine overvejelser, handlinger og sansninger undervejs i det daglige arbejde med hestene.
Jeg spurgte og Anne tegnede og fortalte.
Mit blik og mine sansninger kunne afstemmes med Annes i en livestreaming med heste af forskellig type og med forskellig historie.
Særlig givtigt var det at se en 4 års Franklin- hoppe, som for nyligt var blevet behandlet af en fys, grundet skævheder i bagparten. Hesten var småtgående og stram efter behandlingen, og var samtidig en let antændelig type, som hurtigt kørte sig selv op og blev temperamentsfuld selv ved ganske små krav. Da hesten skal gå fra skridt til trav, går der ikke længe, før den gør et hæderligt forsøg på at vippe Anne af udover ørerne, da den tydeligvis synes det strammer at skulle bruge bagbenene rundt i vendingerne i travarbejdet. Anne bevarer roen og justerer sig til hvad hoppen kan tilbyde, og lader hesten gå i en helt løs og selvvalgt ramme, men med fokus på takt og jævnt tempo. I stedet for at ride på cirkelvolte rider hun den ud af langsiderne, hvor presset på bagbenene er mindre. Og i løbet af 20 minutter er jeg vidne til at roen og afspændtheden indfinder sig hos hesten der traver afsted i balance, lægger sig til tøjlen og går med indundergriben både på langsider og på cirkelvolter.
Anne forklarer mig efterfølgende at det væsentlige består i at finde hestens “zone for nærmeste udvikling”. At kunne mærke hvad den fysisk er i stand til, og være insisterende og vedholdende i de krav man sætter, men samtidig altid være meget obs på at man gør kravet lille nok til at man med sikkerhed ved at hesten er i stand til at udføre det. Især heste som har nogle fysiske udfordringer i kroppen, kan indimellem have svært ved at acceptere den mobilisering man som rytter udøver. Og det kræver en stor indfølingsevne og biomekanisk knowhow at kunne få hesten til at tro på, at dens krop er i stand til at slippe bevægelsesbegrænsningerne.
Jeg har set forbilledlig ridning og efterstræbelsesværdig evne til at behandle alle hestene med respekt og forståelse. Det Anne kan er særligt. Hun er særlig. Et særlig uge som praktikant hos Rockthepony er forbi og jeg er efterladt med afgrundsdyb respekt og ikke mindst tillid til, at en hest i Annes varetægt er en hest der ikke behøver råbe for at blive hørt. Anne hører det selv når de hvisker. Med den viden vil jeg til hver en tid have ro i maven ved at lade Anne bestride og beride en hest med mit navn på ejercertifikatet.
Rocktheponys maskinrum er et sweitzerur af hestefortåelse og jeg er taknemmelig for at have fået lov til at se ind❤️
Hestehilsner
Pernille